Nyhedsbrev om it-strategi

I forbindelse med arbejdet med den statslige it-strategi udsendte vi i maj 2017 et nyhedsbrev med it-strategien som tema. Her kan du læse klummen af Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, samt de to interviews med henholdsvis Adam Lebech, branchedirektør i DI Digitalt og Pernille Kræmmergaard, professor på Aalborg Universitet.

Vi er bedre end vores rygte – it-strategien vil gøre os endnu bedre 

Det er kompliceret at drive og udvikle statens store it-projekter og systemer. Heldigvis er vi ret gode til det. Men vi kan blive endnu bedre, og det vil it-strategien hjælpe os til. Men vi har også brug for at leverandørerne bliver bedre til at levere, og at vi får enklere love og regler fra politikerne.

Læs hele klummen af Lars Frelle-Petersen

Branchedirektør: it-strategi skal sikre flere udbud 

Der skal mere fokus på konkurrenceudsættelse af både udvikling og drift. Sådan lyder det største ønske til den kommende it-strategi fra Di Digital. It-strategien skal være med til at løfte den offentlige it’s image, mener branchedirektør Adam Lebech. 

Læs hele interviewet med Adam Lebech

Professor: Fokus på opkvalificering i it-strategi 

Der er brug for at opkvalificere de ledere, som skal lede statens it-projekter. Og så skal staten blive bedre til at lave udbud, hvor fokus er mindre ensidigt på økonomi. Sådan lyder to bud på fokusområder i den kommende it-strategi fra Pernille Kræmmergaard, der er professor på Aalborg Universitet og direktør i Digitaliseringsinstituttet.

Læs hele interviewet med Pernille Kræmmergaard

Fakta om Strategi for it-styring i staten

Regeringen igangsatte i januar arbejdet med en ny strategi for it-styring i staten, som skal forbedre de statslige myndigheders arbejde med it. Der skete blandt andet på baggrund af resultaterne af et kasseeftersyn, som viste, at staten bruger ca. 7 mia. kr. om året på it-området. Kasseeftersynet viste også, at flere af de it-systemer, som er kritiske for vores samfund, er i dårlig stand.
Strategien skal indeholde en række konkrete tiltag, der forbedrer styringen af området. De vigtigste indsatsområder drejer sig blandt andet om:
  • Bedre prioritering af it-udgifter og it-aktiviteter
  • Styrket opfølgning på samfundskritiske projekter
  • Sikker drift af statens kritiske it-systemer
Læs mere om it-strategien her