Kommissorium for den statslige it-arbejdsgruppe

Herunder præsenteres det officielle kommissorium for den statslige it-arbejdsgruppe.

Baggrund

Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme, når det kommer til digitaliseringen af den offentlige sektor. De statslige myndigheder gennemfører stadig flere og større it-udviklingsprojekter, og myndighedernes virke og kritiske forretningsprocesser understøttes i stadig højere grad af it-systemer. Samtidig er Danmark blandt de lande, som outsourcer flest it-ydelser til private leverandører, og i dag drives en stor del af statens it-systemer af private leverandører. Med den øgede digitalisering følger et behov for at sikre en professionel og omkostningseffektiv styring af det statslige it-område.

Det fremgår af regeringsgrundlaget af november 2016, at regeringen vil ”lancere en ny strategi for mere professionel it-styring i staten”. Der er desuden gennemført et kasseeftersyn af det statslige it-område og en evaluering af indsatsen for at professionalisere statens it-projekter, som viser, at der er behov for at styrke styringen af det statslige it-område og understøtte opgavevaretagelsen i de statslige myndigheder.

Kasseeftersynet viser bl.a., at staten bruger i omegnen af 7 mia. kr. årligt på it-området. Der eksisterer imidlertid ikke et fyldestgørende overblik over it-udgifterne og deres anvendelse, ligesom der ikke findes et overblik over statens portefølje af it-projekter, it-systemer og it-kontrakter - hverken centralt eller decentralt hos de enkelte myndigheder. Det vanskeliggør mulighederne for at prioritere og koordinere mellem ministerområder og foretage langsigtet planlægning.

Kasseeftersynet viser desuden, at myndighedernes varetagelse af it-opgaver, såsom fx kontrakt- og leverandørstyring, varierer. Samtidig vurderes over 150 af statens kritiske it-systemer at være i utilstrækkelig systemtilstand, hvoraf en mindre andel kan karakteriseres som værende samfundskritiske ”legacy-systemer”. Manglende kontraktstyring og løbende vedligehold af it-systemer kan bl.a. føre til et manglende match mellem pris og den leverede ydelse og leverandørafhængigheder, hvor it-systemerne vanskeligt kan udbydes og/eller flyttes til nye leverandører.

På baggrund af evalueringen af indsatsen for at professionalisere statens it-projekter er der desuden identificeret en utilstrækkelig budget- og risikostyring og opfølgning på store og samfundskritiske it-projekter. Der er således behov for at styrke opfølgningen på store, samfundskritiske it-projekter, så projekterne i højere grad kan gennemføres inden for planlagt tid og budget.

Formål og opgaver

Med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af de midler, der anvendes på det statslige it-område, er der behov for at udarbejde en it-strategi for en mere professionel styring af it i staten. Strategien skal styrke styringen af det statslige it-område, understøtte en bedre opgavevaretagelse i de statslige myndigheder, og sætte en fælles retning for arbejdet med it i staten. Der nedsættes derfor en tværstatslig it-arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til en it-strategi, som indeholder en række konkrete initiativer til mere professionel it-styring, herunder:

  • Styrket opfølgning på store, samfundskritiske it-projekter. Med henblik på at reducere risikoen for, at store it-projekter kuldsejler, etableres en mere differentieret tilgang til de store samfundskritiske it-projekter, der sikrer tættere opfølgning og rådgivning over for den projektejende myndighed via it-projektrådet og Digitaliseringsstyrelsen.
  • Overblik over statens it-udgifter og it-portefølje. Med henblik på at skabe bedre overblik og større transparens på it-området etableres der et porteføljeoverblik over statens portefølje af it-projekter og -systemer samt et overblik over de planlagte it-udgifter. Overblikket skal blandt andet understøtte tværstatslig koordination af udbudsplaner mv. samt give de enkelte ministerier et bedre grundlag for langsigtet planlægning af it-porteføljen. Samtidig tilpasses statens regnskabskategorier, så de giver bedre indblik i, hvordan udgifterne til it fordeler sig.
  • Bedre styring af it-drift. Med henblik på at realisere besparelsespotentialer og forbedre kvaliteten af den leverede it-service udarbejdes en række forpligtende tiltag, der retter sig mod myndighedernes arbejde med driften af it-systemer og it-kontrakter. Tiltagene skal bl.a. understøtte løbende vedligehold af it-systemerne i myndighederne og kan fx være minimumskrav til myndighedernes arbejde med it-systemer og it-kontrakter. Det skal samtidig understøtte, at der i tide foretages de nødvendige investeringer i de systemer, som har en utilstrækkelig systemtilstand.
  • Bedre forsyningssikkerhed for kritiske it-systemer. Der etableres tiltag til at styrke forsyningssikkerheden for særligt samfundskritiske it-systemer, herunder gennem regulering, der - som i forsyningssektorerne - forebygger driftsustabilitet og forbedrer statens handlemuligheder i beredskabssituationer.
  • Et løft af kompetencer og myndighedernes arbejde med it. Der udarbejdes forslag til initiativer, der understøtter myndighedernes arbejde med at rekruttere og fastholde kompetente it-medarbejdere og forbedrer myndighedernes varetagelse af it-opgaver, herunder fx uddannelse af statens topledere i god ledelse i et digitalt samfund, øget netværksdannelse og udnyttelse af den samlede erfaringsmasse på tværs af staten.
  • Øget brug af fælles løsninger på it-området. Med henblik på at sikre en mere effektiv it-drift i staten og højne it-sikkerheden har ØU i august 2016 besluttet at udbrede Statens It til flere statslige institutioner. Der skal desuden udarbejdes forslag til det videre arbejde med at identificere potentialer for øget fælles opgavevaretagelse og for at standardisere, konsolidere og indkøbe flere fælles it-løsninger.
  • Stående tværstatsligt it-udvalg. Med henblik på at styrke den løbende koordination, erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af de statslige myndigheder nedsættes et stående, tværstatsligt it-udvalg. Udvalget får blandt andet til opgave at følge op på it-strategiens initiativer.

Organisering

It-arbejdsgruppen består af medlemmer på direktør- eller afdelingschef-niveau fra Finansministeriet (formand), Skatteministeriet, Justitsministeriet samt Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Øvrige ministerier kan inddrages efter behov. Desuden vil it-arbejdsgruppen blive suppleret af to eksterne eksperter.

It-arbejdsgruppen fungerer fra afholdelsen af første møde primo 2017 og sekretariatsbetjenes af Digitaliseringsstyrelsen. Arbejdsgruppens arbejde skal udmunde i et samlet beslutningsoplæg, som afrapporteres til ØU i sommeren 2017.

Økonomi

Frem mod afrapporteringen til ØU i sommeren 2017 afholdes udgifterne til sekretariatsbetjeningen mv. inden for Finansministeriets rammer. I forbindelse med forelæggelsen for ØU i sommeren 2017 tages der stilling til finansieringen af de nye styringstiltag.