Strategi for it-styring i staten

Med udarbejdelsen af en ny strategi for it-styring i staten vil regeringen styrke de statslige myndigheders arbejde med it.

Om Strategi for it-styring i staten

Den øgede digitalisering betyder, at it i dag kan anses som kritisk infrastruktur på linje med fx elektricitet og veje. Det stiller store krav til, hvordan it-systemerne bliver udviklet og vedligeholdt, og til styringen af de store og komplekse it-projekter. Et kasseeftersyn af det statslige it-område viser blandt andet, at der årligt bruges ca. 7 mia. kr. på it i staten, og at flere kritiske it-systemer ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt.

Regeringen har derfor lanceret en ny strategi for it-styring i staten med titlen "Et solidt it-fundament", som indeholder en række konkrete tiltag, der forbedrer styringen af området. Initiativerne er støtter op om 5 målsætninger:

  1. Effektiv og ansvarlig styring af it-systemer
  2. Målrettet og værdiskabende styring af it-projekter
  3. Sammenhængende it i staten
  4. De rette kompetencer
  5. Styr på økonomien

Læs pressemeddelelsen fra ministeren for offentlig innovation her