Statusrapportering gamle it-projekter

Digitaliseringsstyrelsen følger hvert halve år op på de store statslige it-projekter, der blev igangsat før 2011

Halvårlig status

Digitaliseringsstyrelsen følger hvert halve år op på de store statslige it-projekter, der blev igangsat før Statens It-projektråd blev nedsat i 2011, de såkaldte "gamle it-projekter".

Proces for indhentning af data

Bestillingen om statusrapporteringen sendes til it-koordinatoren i hvert ministerområde. Koordinatoren sender bestillingen til projektlederne hos myndighederne og har ansvar for at statusrapporterne indsendes rettidigt til Digitaliseringsstyrelsen.
Se liste over alle it-koordinatorer (pdf).

Trafiklys

Alle projekterne får et rødt, gult eller grønt trafiklys for status på budget, tid og gevinstrealisering. Digitaliseringsstyrelsen følger op på projekter i vanskeligheder.
Læs mere om kriterierne for trafiklys.

Alle statusrapporter

Trafiklysene for projekterne indgår i et samlet statusoverblik. Se det seneste statusoverblik over statens gamle it-projekter.