Opdatering af programmodellen

Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 ikke obligatorisk at anvende. Modellen vil fremadrettet blive opdateret efter behov. Kommende opdateringer lanceres nedenfor.

Modelopdatering maj 2016

På baggrund af Ministeriernes projektkontors og It-projektrådets rådgivning og risikovurdering af programmer er der blevet udarbejdet en revideret programmodel. Version 2.0 af den fællesstatslige programmodel har færre produkter, og sigter i højere grad efter klarhed og praktisk anvendelighed. Modellen består således af programgrundlag, programpræciseringsdokument, business case, gevinstrealiseringsplan og programafslutningsrapport. Nedenfor angives forskelle på den reviderede version 2.0 i forhold til den tidligere version 1.2 af den fællesstatslige programmodel.

Vejledninger til den fællesstatslige programmodel version 2.0 kan findes her.

Vejledninger og skabeloner til version 1.2 er stadig tilgængelige her.

 

Version 1.2

Version 2.0

Faseopdeling

Baseret på MSP. Opdeling i fire faser

Ingen ændringer i forhold til version 1.2. Fasemodel baseret på MSP fastholdt

Ledelsesprodukter

18 obligatoriske ledelsesprodukter.

5 ledelsesprodukter: Programgrundlag, programpræciseringsdokument, business case, gevinstrealiseringsplan samt programevalueringsrapport.















Programpræciseringsdokument (PPD) er i version 2.0 sammen med business casen det bærende dokument og samler indhold fra en lang række af de tidligere obligatoriske ledelsesprodukter. PPD-Skabelonen er slanket til et minimum af nødvendige emner, og dermed kun på 9 sider.

Vejledninger

26 vejledninger til programmer generelt samt til de forskellige ledelsesprodukter.

1 overordnet vejledning til programmodellen og det at gå i gang med programmer. 1 vejledning til business casen samt 1 inspirationskatalog til udfyldelse af PPD.

Roller og ansvar

Fem obligatoriske fora og en lang række individuelle roller, heraf bl.a. programbestyrelse, programstyregruppe, programledelse samt støttefora.

Programstyregruppe som eneste obligatoriske forum, to fast definerede roller: Programejer (programstyregruppeformand) samt programleder.