Cases fra de statslige myndigheder

På disse sider kan I læse cases, hvor forskellige statslige myndigheder præsenterer deres erfaringer med at professionalisere håndteringen af outsourcet it-drift.

Det er cases om indkøb (udbud) af it-drift og om arbejdet med at optimere sin it-drift inden for en gældende kontrakts rammer. De enkelte cases beskriver myndighedernes egne erfaringer. Digitaliseringsstyrelsen har ikke ejerskab for dem, men det er forhåbningen, at I kan hente inspiration i andre myndigheders erfaringer til jeres eget arbejde med at indkøbe og styre it-drift.

Har I en god case?

Rådgivningssekretariatet for it-drift arbejder for at gøre det muligt at udveksle erfaringer og dele viden på tværs af staten. Derfor er det vigtigt for os, at I hjælper ved at dele jeres erfaringer. Kontakt os, hvis I har en god case, hvor I gennem udbud eller kontraktstyring har kunnet professionalisere jeres outsourcede it-drift og har opnået enten et kvalitetsløft eller en effektiviseringsgevinst.