Kan vi blive Danmarks bedste styrelse?

Digitaliseringsstyrelsen vil gerne være en attraktiv og fagligt dygtig arbejdsplads, som leverer væsentlige gevinster for samfundet samtidig med, at vi har det sjovt og godt med hinanden. Derfor har vi sat barren højt og formuleret en intern vision om at blive Danmarks bedste styrelse.

Vi vil gerne have de bedste medarbejdere, som lever op til missionen om, at vi som del af Finansministeriet er et analytisk kraftcenter. Derfor vil vi gerne være en attraktiv arbejdsplads.

For os betyder det at være Danmarks bedste styrelse, at:

  • Vi samarbejder effektivt om at levere det, vi lover – og tager fælles ansvar for at levere resultater af høj kvalitet.
  • Vi tiltrækker, udvikler og fastholder medarbejdere i organisationen.
  • Vi får det bedste ud af potentialet hos medarbejdere og chefer og tror på, at trivsel og ’high performance’ går hånd i hånd.
  • Vi prioriterer en synlig ledelse, som tager ansvar for at skabe Danmarks bedste styrelse.

Medarbejdertilfredshedsundersøgelser og ledervurderinger viser, at vi er godt på vej, men også at der er udfordringer. Vi vælger derfor hvert år et antal indsatser, som især organisationens ledere har fokus på.

I 2017 arbejder vi med bl.a. med strategisk rekruttering, bedre og mere værdiskabende møder, attraktive fysiske rammer og indretning samt fortsat fokus på synlig ledelse og den daglige tavlestyring. I tidligere år har vi blandt andet arbejdet med karriereudvikling, samarbejde på tværs, åben kommunikation og synlig ledelse. Som stadig er vigtige elementer i vores hverdag. 

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være medarbejder i Digitaliseringsstyrelsen, kan du læse mere her. 

Læs om karriereveje her.

Hvis du vil vide mere om vores faglige mål, kan du læse vores strategi og resultatkontrakt for 2016 her.