Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Ingen digitalisering uden regelforenkling – og omvendt

15-09-2016 Klumme

I Danmark er vi langt fremme med digitalisering af den offentlige sektor. Nogle vil endda sige, at vi er verdensmestre i den disciplin. Ikke desto mindre har vi de seneste år set flere it-skandaler i den offentlige sektor, hvor systemerne bl.a. ikke har kunnet levere det, de var udviklet til.

Der er naturligvis flere forklaringer på, at de enkelte projekter endte galt. Men lad os tage SKATs EFI-system som eksempel. En del af forklaringen på, at systemet ikke kunne levere, var det bagvedliggende regelkompleks. It-systemer er sjældent svaret i sig selv, hvis vi ikke samtidig kigger på de regler, der skal ligge til grund for systemet. Hvis reglerne er for komplicerede, bliver det en umulig opgave at udvikle og administrere et it-system, der skal kunne håndtere dem. 

Tæt kobling mellem digitalisering og regelforenkling

Regelforenkling og afbureaukratisering bliver sjældent koblet direkte til digitalisering. Men det står mere og mere tydeligt, at de to dagsordener nærmer sig hinanden og bliver hinandens forudsætninger.

Digitalisering fylder i takt med den hastige teknologiske udvikling mere og mere i den offentlige opgaveløsning. Det giver en række umiddelbare muligheder for at skabe en mere effektiv og tilgængelig offentlige sektor. 

Brug af digitale selvbetjeningsløsninger og øget automatisering af sagsbehandlingen er blot nogle eksempler på, hvordan digitaliseringen er med til at gøre det enklere, nemmere og hurtigere for borgere og virksomheder at klare deres ærinder med det offentlige. Samtidig letter det også arbejdsgangene for sagsbehandlerne i den anden ende.

Betingelsen for, at vi kan opnå de potentielle gevinster, er imidlertid, at digitaliseringen bliver skabt på et solidt lovgivningsmæssigt fundament. Denne gensidige afhængighed er afspejlet i flere af initiativerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Eksempelvis skal digitalisering bidrage til mere sammenhængende og enkle forløb for borgere eller virksomheder, der har kontakt med flere myndigheder på tværs af sektorgrænser. Som led heri skal vi samtidig se på de relevante love og regler.

Stående juridisk udvalg

Med et andet initiativ er der oprettet et stående udvalg, der skal bidrage til løsninger på, hvordan den tværgående lovgivning og digitalisering bedre kan sammentænkes. Det betyder, at vi skal undersøge nærmere, hvilke udfordringer reglerne i bl.a. forvaltningsloven og persondataloven giver med henblik på at finde frem til mulige tekniske eller juridiske løsninger.

Her kommer vi til en rigtig interessant diskussion, for de nuværende love og regler er ikke bevidst udarbejdet for at gøre digitalisering vanskelig. De er udtryk for afvejning af en lang række hensyn og interesser, bl.a. helt centralt at varetage borgernes retssikkerhed. Det kan dog være relevant at overveje, om der i højere grad kan tages hensyn til den efterfølgende administration af reglerne i en digitaliseret verden.

I Digitaliseringsstyrelsen er det vores opgave at pege på, hvordan digitaliseringen udnyttes til gavn for kvaliteten og effektiviteten i den offentlige service. Et centralt element heri vil fremadrettet være at komme med bud på, hvordan lovgivningen bedst muligt kan understøtte digitalisering – med respekt for retssikkerheden, naturligvis.

Med venlig hilsen 

Rikke Hougaard Zeberg
Vicedirektør