Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Lars Frelle-Petersen stopper som direktør i Digitaliseringsstyrelsen

26-06-2017 Digitaliseringsstyrelsen

Lars Frelle-Petersen indtræder som afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriets departement, hvor han får ansvaret for ministeriets ambitiøse arbejde med sammenhængsreformen.

Han forlader dermed Digitaliseringsstyrelsen, som han har stået i spidsen for siden 2012. 

De sidste fem år er digitalisering blevet et centralt omdrejningspunkt i udviklingen af det danske samfund, og Digitaliseringsstyrelsen har spillet en aktiv rolle i denne udvikling. 

Vicedirektør Rikke Hougaard Zeberg, som har været med i denne store forandringsproces siden efteråret 2012, konstitueres i stillingen som direktør. Stillingen vil blive opslået hurtigst muligt.