Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Informationsmøde om driftsudbuddet for NemLog-in vel overstået

30-11-2017 Digitaliseringsstyrelsen

19 tilmeldte fordelt på seks interesserede leverandører mødte op fredag den 17. november til informationsmøde om udbuddet for NemLog-in drift.

Udbuddet for it-driften af NemLog-in blev offentliggjort den 3. november 2017, hvor arbejdet med at finde den helt rigtige leverandør blev skudt i gang.

På informationsmødet fredag den 17. november 2017 fortalte Digitaliseringsstyrelsen de seks interesserede leverandører om løsningen og den samfundskritiske infrastruktur, som NemLog-in er en del af. Fx fremgår det af udbudsmaterialet, at stabilitet, men i høj grad også sikkerhed, er én af de vigtigste parametre, da NemLog-in som indgang til mange andre systemer er et interessant mål for hackere. Og da trusselsbilledet ikke er statisk, er der høje krav til, at leverandøren skal kende markedet og kunne reagere hurtigt.

En gennemgang af kravene til ansøgning, frister og udbudsprocessen generelt kastede nogle praktiske spørgsmål af sig.

Udbuddet er et såkaldt udbud med forhandling, hvor første skridt er, at interesserede leverandører søger om at blive prækvalificeret. Fristen for ansøgning er 5. december. Digitaliseringsstyrelsen forventer at prækvalificere fire leverandører, som herefter afgiver et indledende tilbud.

Se spørgsmål og svar i referatet fra mødet (pdf)

Se også powerpointen, der blev gennemgået på mødet (pdf)

Læs mere om NemLog-in

Udbudsmateriale og øvrige spørgsmål/svar kan findes på eu-supply.com