Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

EU: Europa haler ind på dansk digital førerposition

28-11-2017 Digitaliseringsstyrelsen

Danmark er stadig en af frontløberne i Europa inden for offentlig digitalisering. Men vores nabolande haler ind på os. Det viser den nyeste benchmarking af offentlig digitalisering, som Europa-Kommissionen netop har offentliggjort.

Den digitale kløft på tværs af Europa er hastigt ved lukke sig. Mange lande har i 2016 forbedret sig markant sammenlignet med de tidligere års målinger, og særligt Sydeuropa er kommet godt med. Men de digitale frontløbere er stadig de nordeuropæiske og baltiske lande, herunder Danmark. 

Benchmarkingen viser igen i år, at Danmark samlet set ligger i top-5 – og særligt med brugervenlige og mobile offentlige tjenester samt brug af bl.a. Digital Post.

Innovationsminister Sophie Løhde:

”Digitaliseringen er et af vores vigtigste værktøjer til at gøre den offentlige sektor mere sammenhængende og mere borgerorienteret. Derfor er det også glædeligt at se, at Danmark igen i år er blandt de lande, som er allerlængst fremme på den digitale dagsorden. Målingerne viser dog også, at vi skal fortsætte arbejdet, hvis vi skal lykkes med at skabe en mere effektiv og sammenhængende offentlig sektor, hvor det er borgernes behov, der kommer først.”

Danmark står stærkt i EU som digital frontløber

Danmark har også i år generelt forbedret sig sammenlignet med sidste års benchmarking på disse hovedområder:

  • Er offentlige digitale tjenester brugerorienterede og lette at gå til for den enkelte borger? Danmark ligger på 95 pct. i 2016-målingen mod 89 pct. i 2015 – og markant over EU-gennemsnittet på 81 pct.
  • Kan man som bruger fx finde ud af, hvilken myndighed, der er ansvarlig for en tjeneste, og om hvorledes persondata behandles? Her er der kun sket en lille fremgang, idet Danmark i år ligger på 71 pct. i 2016-målingen mod 69 pct. i 2015 – og markant over EU-gennemsnittet på 60 pct. 
  • Kan danske digitale tjenester bruges af andre EU-borgere? Her ligger Danmark for borgertjenester på 68 pct. og for virksomhedstjenester på 100 pct. i 2016-målingen mod henholdsvis 63 og 95 i 2015-målingen – begge resultater markant over EU-gennemsnittet på henholdsvis 62 pct. og 69 pct.
  • Gør Danmark brug af elektroniske identiteter (NemID), elektroniske dokumenter, basisregistre og – som et nyt element i målingen – digital post? Danmark ligger på 91 pct. i 2016-målingen mod 84 pct. i 2015 – og markant over EU-gennemsnittet på 54 pct.

Yderligere information

Læs Europa-Kommissionens pressemeddelelse om 2017-benchmarkingen af offentlig digitalisering i Europa, hvor benchmarking rapporter mv. kan findes downloades

Link til EU’s handlingsplan for offentlig digitalisering 2016-2020

Link til EU-/EFTA-ministererklæring om offentlig digitalisering vedtaget den 6. oktober 2017 i Tallinn, Estland