Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Borger.dk går i front for sproget i offentlig kommunikation

26-01-2017 Digitaliseringsstyrelsen

Borger.dk har ifølge Dansk Sprognævn stor indflydelse på sproget i den måde det offentlige kommunikerer med borgerne på. Sprognævnet har blandt andet derfor inviteret borger.dk til at deltage i et projekt, der skal styrke den offentlige borgerrettede kommunikation

”Borger.dk påvirker normerne for det borgerrettede sprog i den offentlige kommunikation. Portalen er en helt central platform, både fordi den i sig selv har over 36 mio. besøgende om året, men også fordi en række kommuner importerer tekster fra portalen”, siger direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier.
Hun fortsætter: 

”Det er jo særligt borgerne, der er modtagere af sproget på borger.dk. Men også redaktører i andre myndigheder, der skriver til portalen, lærer at skrive på en særlig måde efter borger.dk’s skrivevejledning. Derfor er borger.dk en autoritet inden for det borgerrettede sprog, og sammen kan borger.dk og Dansk Sprognævn hjælpe hinanden med at styrke den offentlige kommunikation i det hele taget.”

”Når vi har en repræsentant med fra borger.dk, bliver vi også klogere på, hvordan portalen fungerer rent organisatorisk på tværs af det offentlige. Vi får indblik i den redaktionelle samarbejdsmodel, der involverer alle statslige myndigheder, der har ansvar for at skrive til portalen. Her kan vi nyde godt af borger.dk’s erfaringer med fx at arbejde med kvalitetssikring af sproget på tværs af myndigheder”, fortæller Sabine Kirchmeier. Hun understreger dermed, at borger.dk er en meget vigtig platform i samarbejdet om et fællesoffentligt borgerrettet sprog.

Konsekvens og ord man kan forstå

Ifølge Sabine Kirchmeier er det et problem i det offentliges kommunikation med borgerne, hvis der ikke er konsekvens i sproget.

”Brugerrejser, hvor en borger starter et sted på en offentlig hjemmeside og bliver guidet videre til en anden myndigheds hjemmeside, opleves ikke homogene, hvis ikke sproget følger med. Der skal være konsekvens i sproget, så borgerne møder de samme begreber på tværs af det offentlige. Tingene skal hedde det samme. Her kommer borger.dk ind i billedet. 

”Borger.dk oversætter fx det lovgivningssprog jurister har skrevet, til et mere let-forståeligt sprog, og kalder tingene hvad borgerne kalder dem. Fx kaldes børnebidrag oftest for ’børnepenge’ i folkemunde og ’børne- og ungeydelse’ kaldes ’børnecheck’. Oversættelse af kompleks sprogbrug er en vigtig opgave, som borger.dk løfter til fulde. Derfor har Sprognævnet netop igangsat et forskningsprojekt, der skal se nærmere på hvordan denne omsætningsproces egentlig foregår, og det er væsentligt for os, at borger.dk er med, når det gælder om at indsamle viden om borgerrettet kommunikation”, slutter Sabine Kirchmeier.

Deltagelse siden 1975

At Digitaliseringsstyrelsen er medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab har sit udspring helt tilbage fra Statens Informationskontor i 1975, der senere blev til både Statens Informationstjeneste og Statens Information, der senere blev til IT-og Telestyrelsen, hvor borger.dk opstod. I 2011 blev IT-og Telestyrelsen nedlagt, og borger.dk kom til at høre under Digitaliseringsstyrelsen. Men medlemsskabet i Sprognævnets repræsentantskab er fulgt med, og er en del af bekendtgørelsen ’Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning ’.

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning

Dansk Sprognævns hjemmeside

Sprogarrangementer

Læs mere og meld dig evt. til arrangementer om sproget i det offentlige, som Dansk Sprognævn afholder i den kommende tid:

Klart sprog hos offentlige institutioner - nye rådgivningstilbud fra Dansk Sprognævn?  - 7.2.2017 

Konference: "Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening" - 4.5.2017