Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Nyt Demomiljø til NemID og Digital Post

10-02-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen har udviklet et nyt demomiljø. Demomiljøet giver borgere mulighed for at prøve NemID og Digital Post i et lukket miljø uden brug af personlige oplysninger.

Demomiljøets formål

Hvordan logger jeg på med NemID, og hvordan sender og modtager jeg Digital Post. Med det nye Demomiljø får borgerne mulighed for at prøve NemID og Digital Post, uden at de skal bruge deres personlige oplysninger. Demomiljøet skal understøtte og forbedre indsatsen over for de borgere, der fortsat har behov for hjælp til at kommunikere digitalt med det offentlige.

Billede af Demomiljøet

Hvem kan anvende Demomiljøet?

Demomiljøet er et læringsmiljø og demonstrationsredskab, som frit kan anvendes til support, hjælp og undervisning i NemID og Digital Post. Demomiljøet er dog primært rettet mod landets borgerservicecentre, biblioteker og it-undervisere, som kan bruge Demomiljøet i deres hjælp til ikke-digitale og it-svage borgere.

Start demomiljøet på demo.borger.dk her

Læs mere om Netværket for digital inklusion her (linket er ikke længere tilgængeligt)

Læs mere om Demomiljøet her

Læs mere om Digitaliseringsstyrelsens øvrige hjælperedskaber til it-undervisere

Illustration af Demomiljøet Illustration af Demomiljøet Illustration af Demomiljøet