Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Ny status for statens store it-projekter

17-03-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Statens It-projektråd har offentliggjort status for de store it-projekter for 2. halvår 2015.

It-projektrådet offentliggør to gange om året en status for overholdelse af tidsplan, budget og gevinstrealisering i statens store it-projekter. It-projektrådet har udgivet dette statusoverblik, siden rådet blev etableret i 2011. I alt har 63 it-projekter været igennem It-projektrådet siden 2011.

24 projekter har statusrapporteret for 2. halvår 2015. Rådet tildeler alle projekter et trafiklys på baggrund af projekternes oplysninger om afvigelser fra den planlagte tidsplan, budget og gevinstrealisering. I denne statusrapport er et projekt tildelt et rødt trafiklys, tre projekter tildelt gule trafiklys, mens de resterende 20 projekter er tildelt grønne trafiklys.

I rapporten kommer rådet med bud på, hvad myndighederne generelt kan blive bedre til. De understreger bl.a. vigtigheden af, at myndighederne har fokus på at sikre et stabilt højt kompetenceniveau blandt projekternes medarbejdere, og at ledelserne styrkes i deres evne til at styre it-projekter.

Læs statusrapporten for de store statslige it-projekter