Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Ny kontrakt om Digital Post træder i kraft

01-02-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Den 1. februar 2016 træder den nye kontrakt med e-Boks i kraft om fortsat levering af Digital Post.

Digital Post-kontrakten, som startede i 2010 udløber 31. januar 2016 og overtages af en ny kontrakt, også med e-Boks som leverandør. For borgere og virksomheder fortsætter det som i dag. Dog får endnu flere myndigheder mulighed for at sende Digital Post, og der forventes derfor endnu færre papirbreve fremover.

De nye afsendere vil nu også få glæde af at kunne sende direkte til borgere og virksomheders digitale postkasse, til en gennemsnitspris på 30 øre pr. meddelelse i stedet for de hhv. 19 kr. for A-post og 8 kr. for at sende B-post.

Kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Stine Hegelund Bertelsen siger ”Vi er glade for, at det nu bliver markant billigere at sende Digital Post og byder de nye myndigheder velkommen”.

I 2015 blev der sendt ca. 89 mio. breve i digital post – det er omtrentligt to gange så mange som året før. ”Med flere myndigheder på Digital Post håber vi, at endnu flere får gavn af en sikker digital post kanal med markant billigere priser,” fortsætter Stine Hegelund Bertelsen.

Det forventes, at Digital Post løsningen vil blive endnu bedre i løbet af sommeren 2016. Læs om nye funktioner.

Læs om priser for myndighederne i Digital Post