Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Mød Digitaliseringsstyrelsen i Aarhus

04-02-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Den 16. og 17. marts er Dansk IT værter for den 13. konference om digitalisering af den offentlige sektor i Danmark: ’Offentlig digitalisering 2016 – på vej mod d-land’. Digitaliseringsstyrelsen er med.

På konferencen, der afholdes i Musikhuset i Aarhus, kan du møde Digitaliseringsstyrelsen både på scenerne og i styrelsens sofahjørne. Ved åbningen af konferencen, vil direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle Petersen, tale om et stærkt og digitalt trygt samfund, på vej mod 2020.

Og det er netop muligheder og konsekvenser ved den igangværende globale digitalisering og fremtiden, der er i fokus på konferencen. Konferencen byder på ni spor inden for både best practice og worst practice ift. offentlige it-projekter, borgerkontakt, velfærdsteknologi, digital læring, sikkerhed, håndtering af data og meget mere.

Arkitektur, sikkerhed og brugervenlighed

Digitaliseringsstyrelsen stiller med oplægsholdere, der vil tale om ’Digitale fundamenter – data og arkitektur’ og ’Digital sårbarhed, sikkerhed og tillid’. Desuden deltager folk fra DIGST i to debatter om henholdsvis ’Digital borgerkontakt, brugeroplevelser og servicedesign’ og ’Hvordan sikrer vi, at vi også har et fundament for kommunikation med borgerne om 5-10 år?’

I pauserne, den første dag på konferencen, er der mulighed for at besøge Digitaliseringsstyrelsens sofahjørne, hvor dygtige medarbejdere fra styrelsen står klar til at besvare spørgsmål om alt fra grunddata til Digital Post.

Læs mere om konferencen