Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

It-tilgængelighed på videregående uddannelser

12-02-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen præsenterer nyt undervisningsmateriale om it-tilgængelighed for landets uddannelsesinstitutioner. Deltag i et arrangement, hvor det nye materiale gennemgås.

Kommunikationen mellem borgere og virksomheder er flyttet på nettet, og det bliver derfor stadigt mere nødvendigt at offentlige hjemmesider er tilgængelige for borgere med særlige behov. Som led i regeringens handicappolitiske handlingsplan har Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet et undervisningsmateriale om it-tilgængelighed til brug på en bred vifte af såvel tekniske som samfundsvidenskabelige og humanistiske videregående uddannelser.

Undervisningsmaterialet består af en samling færdige undervisningsmoduler, som undervisere kan bruge direkte eller tilpasse efter behov.

Læs om og hent undervisningsmaterialet

Digitaliseringsstyrelsen indbyder repræsentanter for videregående uddannelser til et arrangement, hvor materialet præsenteres. Til arrangementet vil Danske Handicaporganisationer og Digitaliseringsstyrelsen sætte fokus på, hvordan fremtidige krav til offentlige myndigheders overholdelse af tilgængelighedskravene betyder, at der vil være behov for et øget fokus på undervisning i it-tilgængelighed i relevante danske uddannelser.

Arrangementet finder sted den 2. marts 2016 kl. 12-16 i København.
Skriv til asfha(snabel-a)digst.dk for yderligere information om arrangementet.