Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Info-møde for nye afsendere af Offentlig Digital Post

08-01-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen inviterer nye afsendere af Offentlig Digital Post til informationsmøde på Nationalmuseet onsdag den 3. februar 2016.

Digitaliseringsstyrelsen inviterer til informationsmøde for nye afsendere af Offentlig Digital Post til borgere og virksomheder. På mødet vil Digitaliseringsstyrelsen orientere om en række forhold vedrørende den tekniske og organisatoriske implementering af Digital Post, man som ny afsender af Digital Post bør være opmærksom på: 
  • Hvordan forbereder min myndighed sig bedst på Digital Post?
  • Hvordan foregår det praktiske forløb vedr. tilslutningen til Digital Post? 
  • Hvornår skal min myndighed anvende Digital Post?
  • Hvordan bruger min myndighed e-Boks' Administrationsportal? 

Informationsmødet afholdes onsdag den 3. februar 2016 kl. 10.00-16.00 på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K. Der vil blive serveret morgenmad, frokost og eftermiddagskage på mødet. Tilmelding kan ske til Stephanie Piontek, stipp@digst.dk senest den 27. januar 2016.  

Foreløbig dagsorden for mødet (der tages forbehold for ændringer): 

  • Kl. 9.30: Registrering og morgenmad
  • Kl. 10.00: Velkomst og baggrund for indførelsen af Offentlig Digital Post 
  • Kl. 10.30: Ledelsesmæssig og organisatorisk forankring af Digital Post 
  • Kl. 11.00: Tilslutning til og anvendelse af Digital Post i myndigheden
     
  • Kl.12.00: Frokost i Restaurant Julian

  • Kl.13.00: Gode råd til nye myndigheder v. leverandøren e-Boks A/S
  • Kl.13.45: Information om Digital Post 2 og kommende funktioner

  • Kl. 14.15: Kaffe- og kagepause 

  • Kl. 14.45: Myndighedscase: Erfaringer fra virkeligheden 
  • Kl. 15.30: Q&A
  • Kl. 16.00: Mødet slutter
Læs mere om tilslutningen af nye myndigheder til Offentlig Digital Post i 2016 
Se listen over nye myndigheder, der kan tilsluttes Offentlig Digital Post i 2016