Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

NemID runder 3 milliarder transaktioner

10-11-2015 Digitaliseringsstyrelsen

Nøglen til det digitale Danmark runder i dag et skarpt hjørne. Tre milliarder gange er NemID-løsningen blevet brugt af borgere og virksomheder, siden den blev introduceret den 1. juli 2010.

Med hurtig digital adgang til offentlig selvbetjening, netbank og en lang række private tjenester er NemID blevet en integreret del af hverdagen for rigtig mange borgere og virksomheder. De mange transaktioner vidner om, at danskerne for alvor har taget løsningen til sig. Det billede bekræfter den seneste imagemåling fra november 2015, som understreger, at de fleste danskere både er tilfredse med NemID og har tillid til løsningen.