Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Større kapacitet på sms-udsendelser om Digital Post

17-03-2015 Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsens har netop indgået aftale om at udvide kapaciteten på sms-afsendelser for at kunne understøtte det stigende antal adviseringer om digital post.

Den nye aftale med Telenor giver markant større kapacitet på den sms-gateway, der sender sms’er ud til borgere og virksomheder om blandt andet ny post i den digitale postkasse. Dette begrænser risiko for kødannelse i sms-udsendelser ved de meget store udsendelser, så adviseringen kan læses lige efter afsendelse.

Digitaliseringsstyrelsen er samtidig opmærksom på, at enkelte har oplevet at modtage en forsinket sms om ny digital post om aftenen eller midt om natten. Vi formoder, at en del af disse hændelser skyldes manglende signal på mobil eller hos de private teleudbydere. Vi undersøger derudover i tæt samarbejde med vores leverandør e-Boks andre mulige årsager til dette irritationsmoment – men med den nye aftale sikres det, at gatewayen ikke er flaskehals.