Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Netværk om hjælp til digitalisering

14-04-2015 Digitaliseringsstyrelsen

Hvilke initiativer kan bedst tage hånd om de målgrupper, som fortsat har behov for hjælp til at kommunikere digitalt med det offentlige? Den 27. marts 2015 inviterede Digitaliseringsstyrelsen et bredt udvalg af organisationer til at deltage i et netværk, der skal drøfte dette.

Formål med arrangementet

Arrangementet havde til formål at give input til det videre arbejde med, hvordan udvalgte borgergruppers digitale kompetencer styrkes fremadrettet og hvordan disse grupper af borgere fortsat får den hjælp til digital kommunikation, de har behov for.

I alt 30 forskellige organisationer deltog i arrangementet og repræsenterede personer med funktionsnedsættelse, unge, ældre, social udsatte og indvandrere. Blandt de deltagende organisationer var Yngresagen, Ældre Sagen, Mødestedet - Kirkens Indvandrer- og Flygtningearbejde på Vesterbro og Foreningen Danske DøvBlinde.

Foto af introduktionen i Rentekammersalen

Gode input til det fremtidige arbejde

Deltagerne erfaringsudvekslede og arbejdede intensivt med gode idéer i arrangementets workshops. I workshoppene samarbejdede deltagerne på tværs af sædvanlige skel om løsningsforslag, udvikling af digitale hjælpeværktøjer og idégenerering om nye initiativer.

De forskellige målgruppers kendetegn og barrierer blev kortlagt med henblik på en videre diskussion af hvordan målgruppernes digitale kompetencer kan forbedres vha. konkrete initiativer.

Digitaliseringsstyrelsens nuværende hjælperedskaber blev evalueret, hvor deltagerne fremkom med idéer til forbedringstiltag.

Læs mere om pointerne fra arrangementet i referatet her (pdf)

Foto af workshopaktiviteter med post-its

Bred enighed om etablering af et nyt netværk

Der var enighed om at netværket fremadrettet vil være et godt forum til at diskutere fælles udfordringer og løsningsinitiativer, der går på tværs af de forskellige målgrupper, fx klart og tydeligt sprog, hjælp til at organisere frivillige samt brugervenlige selvbetjeningsløsninger.

I forlængelse af deltagernes ønske om fortsat vidensdeling oprettes derfor et nyt netværk, som har til formål at kvalificere hjælpeindsatsen, identificere nye problemstillinger, og generere nye idéer til hvordan vi bedst muligt tager hånd om de særlige målgrupper, der fortsat har behov for hjælp til at kommunikere digitalt med det offentlige.

Læs mere om netværkets formålsbeskrivelse her (pdf)

Mere information

Hvis du vil vide mere kan se programmet for og præsentationer fra dagen her

Se programmet for arrangementet (pdf)

Se præsentation fra introduktionen (pdf)

Se præsentation fra workshop om ’Udvikling af de digitale hjælpeværktøjer’ (pdf)

Præsentation ved illustrator Tanja Lykke