Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Kontrakttillæg sikrer reducerede priser pr. 1. februar 2016

21-08-2015 Digitaliseringsstyrelsen

På grund af en mindre forsinkelse på leveringen af Digital Post 2, har e-Boks A/S og Digitaliseringsstyrelsen indgået en tillægskontrakt den 23. juli 2015.

I juni måned i år måtte e-Boks A/S meddele Digitaliseringsstyrelsen, at der ville komme forsinkelser på leveringen af Digital Post 2, der ellers skulle have været leveret 31. januar 2016. Derfor indgik Digitaliseringsstyrelsen og e-Boks en aftale om kontrakttillæg, der sikrer reducerede priser allerede fra 1. februar, hvorimod de nye funktioner til Digital Post 2 leveres med en mindre forsinkelse på 2 til 4 måneder fra maj til juli 2016.

Kontrakttillægget blev bekendtgjort i EU-tidende den 11. juli 2015, og blev underskrevet efter ti dages stand still periode.

Indtil e-Boks leverer Digital Post 2 vil løsningen være uændret for både myndigheder, borgere og virksomheder. Som en del af kontrakttillægget blev det besluttet at de nye priser træder i kraft allerede fra den 1. februar, og ikke som ellers planlagt sammen med den nye kontrakt den 23. februar 2016. Derved kan myndighederne se frem til en reduktion af priserne, selv om der bliver tale om en mindre forsinkelse på de nye funktioner.

Yderligere information om de reducerede priser i Digital Post 2 kan ses herunder, og i løbet af efteråret 2015 vil der også være yderligere under ”Nye funktioner” 

Læs mere om Digital Post 2 (Link ikke aktivt længere)