Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Workshop: Sådan kan du som myndighed stille Open Data til rådighed

10-04-2015 Digitaliseringsstyrelsen

I samarbejde med konsulenthuset PwC og EU-kommissionen inviterer Digitaliseringsstyrelsen offentlige myndigheder og institutioner til workshop om at stille offentlige data til rådighed som open data.

I Danmark har vi siden 2005 haft lovgivning om privates ret til at genbruge offentlige myndigheders data og information. I løbet af de seneste år er opmærksomheden på og interessen for open data steget voldsomt, og det er derfor sandsynligt, at offentlige myndigheder og institutioner i stigende grad vil blive mødt af forventninger om, at de stiller deres data til rådighed som åbne data.

Men hvordan lever man op til lovgivningen? Og hvordan griber man det an at stille data til rådighed?

Deltag i workshoppen den 21. april og få svarene. Formålet med workshoppen er at give offentlige myndigheder mere viden om, hvordan man helt praktisk kan stille data til rådighed. Der vil være fokus på konkret viden om bl.a. udvælgelse af relevante datasæt, publiceringsmetoder, dataformater, metadata, lovgivning og licenser.

Workshoppen henvender sig til offentlige myndigheder og institutioner, som arbejder med at stille åbne data til rådighed eller overvejer at gøre det, og kræver hverken særlige tekniske eller juridiske forudsætninger.

Programmet

1. Introduktion til Open data - hvad og hvorfor?
2. Rammer for Open Data: Direktiv og dansk lovgivning
3. Øvelse: Eksempler på data der kan skabe værdi for andre
4. Hvordan skaber man Open Data?
a. Datakvalitet
b. Beskrivelse af datasæt (metadata)
c. Licensformer
d. God praksis for at etablere Open data
5. Øvelse: Hvordan kan jeres data skabe værdi for andre? 

Workshoppen er en del af et initiativ fra EU-kommissionen med henblik på at udbrede Open Data for at opnå gevinster om øget åbenhed og værdiskabelse. Undervisningen varetages af Rachid El Mousti fra konsulenthuset PwC. Undervisningsmaterialet er på engelsk, men undervisningen foregår på dansk.

Praktisk

DATO: tirsdag den 21. april
TID: 13:00 - 16:30
STED: Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, København K

TILMELD: Skriv til Cathrine Lippert på calip@digst.dk  Skriv "Open Data Workshop" i emnefeltet og oplys venligst navn, stilling og myndighed.
INFO: Har du spørgsmål til workshoppen, er du velkommen til at ringe til Cathrine Lippert på 2257 7174.

Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle princippet. Hvis du er tilmeldt, men alligevel ikke kan komme, så meld venligst afbud, så andre kan få glæde af pladsen.

Læs mere om åbne offentlige data