Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Flere virksomheder sender fakturaer med NemHandel

16-05-2013 Digitaliseringsstyrelsen

Næsten en tredjedel af alle danske virksomheder sender fakturaer med NemHandel. En markant stigning siden 2011, hvor knap en fjerdedel brugte NemHandel til fakturering - og virksomhederne begynder i stigende grad at bruge NemHandel til indbyrdes fakturering.

28 procent af de danske virksomheder bruger NemHandel, når de sender fakturaer. Det betyder, at cirka halvdelen af de virksomheder som sender fakturaer med automatisk databehandling, bruger NemHandel. Bygge- og anlægsbranchen sender flest fakturaer med NemHandel, der udgør 51 procent af branchens sendte fakturaer - efterfulgt af handels- og transportbranchen, som sender 27 procent af deres fakturaer med NemHandel. Omvendt er der ganske få virksomheder, som modtager NemHandels-fakturaer. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Fakturering med NemHandel 

Analysen viser en tydelig tendens mellem virksomhedens størrelse og brugen af NemHandel - som stiger med virksomhedens størrelse. Modtagelse af fakturaer via NemHandel er fx mest udbredt i virksomheder med over 100 ansatte.

Størst fakturering af offentlige myndigheder

NemHandel er mest udbredt til fakturering af offentlige myndigheder, hvor 92 procent af virksomhederne sender fakturaer til det offentlige. Den obligatoriske brug af NemHandel til fakturering af offentlige myndigheder afspejles således tydeligt i statistikken.

Omvendt ser det ud for den gruppe af virksomheder, der modtager NemHandels-fakturaer. Her modtager flest fakturaer fra andre virksomheder - og undersøgelsen viser, at virksomheder i stigende grad benytter NemHandel til at handle med hinanden.