Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Vær med i kampagnerne til borgerne og virksomhederne

30-09-2013 Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsstyrelsens kampagne om Digital Post til virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer er i fuld gang. Find inspiration og materialer til markedsføringen af Digital Post.

Underretningsbreve til samtlige 650.000 CVR-numre i Danmark, tv-annoncer, avisannoncer og online annoncer skal gøre virksomhederne opmærksomme på Digital Post. Desuden fortæller flere end 150 erhvervsorganisationer, brancheforeninger og sammenslutninger af frivillige foreninger om Digital Post til deres medlemmer. Og det hele bakkes op af en udvidet telefonsupport, et online hjælpeunivers på Virk.dk og et samarbejde med flere end 70 af landets biblioteker om hjælp til it-svage virksomheder.

Læs mere om kampagnen og find kampagnematerialer på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. (materialet er ikke længere tilgængeligt)

Til november skydes den landsdækkende kampagne for digital selvbetjening og Digital Post i gang. Kampagnen vil benytte pressen, netværk og massemedier til at formidle budskaberne.

Materialerne bliver løbende udarbejdet og stillet til rådighed for myndighederne på borger.dk/for-myndigheder. (materialet er ikke længere tilgængeligt)

Læs om kampagnens materialer, tidsplan mv. (materialet er ikke længere tilgængeligt)

Find inspiration og materialer til markedsføringen af Digital Post. (materialet er ikke længere tilgængeligt)
Her ligger fx også en beskrivelse af forskellen mellem Digital Post og e-Boks samt en beskrivelse af terminologien for Digital Post (for hvad kalder vi egentlig dimsen?).