Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Danmark viser igen international styrke inden for offentlig digitalisering

12-03-2012 Digitaliseringsstyrelsen

Danmark ligger på en flot 4. plads i FN’s nyeste sammenligning af offentlig digitalisering globalt. Dette er en forbedring på tre pladser sammenlignet med 2010, hvor Danmark lå på en 7. plads.

"Det er opløftende at konstatere, at Danmark igen i en international sammenligning er i verdenseliten", udtaler Charlotte Münter, direktør i Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet.

"Selvom udgangspunktet for FN er at se på, om landene har etableret de nødvendige og tilstrækkelige forudsætninger for offentlig digitalisering, så bekræfter sammenligningen dog, at Danmark sammen med en række europæiske lande globalt set er i front. Alene i januar måned har vi slået rekord med antallet af besøg på den danske borgerportal, borger.dk, hvor mere end 1,3 millioner har været inde på portalen – en vækst sammenlignet med 2011 på mere end 300.000."

Og netop borger.dk er i FN’s rapport fremhævet som et godt eksempel på en portal, der giver en borger en bred vifte af tjenester, og hvor der er taget hensyn til forskellige borgergruppers behov. Også Danmarks vellykkede e-fakturering fremhæves som eksempel på, hvordan konsekvent gennemført digitalisering kan give markante besparelser for både den offentlige og private sektor.

Se faktaark (pdf) med yderligere oplysninger om offentlig digitalisering.

FN’s sammenlignende analyse: "United Nations E-Government Survey 2012 – E-Government for the People" kan downloades her:

Yderligere information kan fås hos:
Yih-Jeou Wang, kommitteret, e-mail: yjwan@digst.dk, tlf. 2569 3264.