Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Kom og mød politikere, praktikere og it-chefer på konferencen: Fælles om fremtidens telemedicin

25-01-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Nu er konferenceprogrammet på plads. Du kan møde både Sundhedsministeren, forskerprofiler og projektchefen for TeleCare Nord. Er din organisation i gang med at implementere telemedicin, og har du endnu ikke tilmeldt dig konferencen ”Fælles om fremtidens telemedicin”? Så er det nu du skal tilmelde dig en spændende dag i telemedicinens tegn.

Vi kan nu offentliggøre alle konferencens oplægsholdere som med sikkerhed vil sørge for, at du kommer hjem med nye perspektiver på telemedicin. På konferencen kan du blandt andet møde:

  • Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde
  • Formand for Danske Regioner Bent Hansen
  • Formand for KL’s social- og sundhedsudvalg Thomas Adelskov
  • Praktikere med erfaring indenfor brugen af telemedicin
  • It-chefer fra kommuner og regioner
Konferencen vil både indeholde oplæg og paneldebatter. Du blandt andet kan høre om:
  • Resultaterne fra projekterne i National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, herunder de patientnære effekter
  • De økonomiske perspektiver ved telemedicin
  • Konkrete praksiserfaringer fra TeleCare Nord
  • Implementering, tilrettelæggelse og organisering af udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL og dennes fremtidige betydning for kommuner og regioner
Vi håber, at du eller en kollega har lyst til at deltage i en konference, hvor vi bliver klogere på erfaringerne med telemedicin og ikke mindst fremtidens udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL.

Konferencen vil finde sted d. 31. marts 2016 kl. 9.00-16.00 på hotel Scandic Copenhagen i København.

Prisen for deltagelse er 900 kr. og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Deadline for tilmelding er d. 24. marts 2016.

Konferencen bliver administreret i Campus og tilmelding sker derigennem. Hvis du allerede har et log-in til Campus kan du tilmelde dig konferencen via dette link. (Tilmelding ikke længere muligt) 

Har du ikke et log-in til Campus skal du først oprette dig som bruger herEfterfølgende kan du tilmelde dig konferencen ved brug af ovenstående link.

Spørgsmål om konferencen kan rettes til Mette Myrhøj Jensen, memyj@digst.dk.