Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Hvad gør jeg med p-nummer?

10-10-2013 Afsendelse af breve

Hvordan bruges attentionformatet i praksis?

Attentionformatet er nu ved at være en fast bestande af de fleste løsninger omkring Digital Post. Derfor er det ikke længere relevant at forholde sig til selve formatet (foruden nogle teknikere og udviklere) , men det er tid til at fokusere på indholdet - attentionoplysningerne.

Myndigheder, der kommunikerer digitalt med virksomheder og andre myndigheder har et behov for, at sikre at deres breve bliver modtaget og behandlet korrekt. Rigtigt mange modtagere af offentlige breve vil efterspørge data om brevene, der kan bruges til fordele og kategorisere posten internt hos myndighederne.

Myndighederne skal derfor afklare, hvilke behov de har for at sende attentionoplysninger med forsendelserne. Her en kort guide til, hvad myndigheden kan gøre:

Step 1

Kontakt din leverandør. De fleste leverandører understøtter afsendelse og modtagelse af attentionformatet. Find ud af hvilke specifikke processer, der genererer de breve, der har størst behov for attentionoplysninger og sørg for, at disse systemer understøtter det.

Step 2

Find ud af, om myndigheden har registreret p-nummer. Alle virksomheder har et p-nummer og mange har flere. P-numre er ID’er på virksomheders fysiske lokationer. Hvis myndigheden sender mange breve til virksomheder er det en god ide, at identificere den specifikke enhed i virksomheden, brevet ønskes sendt til og sende p-nummeret med som attentionoplysning.

Hvis myndigheden ikke har registreret p-numre bør I overveje at udvide jeres kundedatabase med denne information. P-nummer oplysninger kan synkroniseres fra CVR-registret og mange løsninger understøtter det.

Step 3

Overvej, om der er andre oplysninger der kan være relevante for modtagere af jeres breve. Ofte vil nogle af de oplysninger I har være en hjælp for modtagerne. Det kan være en e-mail adresse på en kontaktperson/funktionspostkasse i virksomheden, et enhedsnavn, fx økonomi , hr eller regnskab, og evt. offentlig opgaveklassifikation fra FORM.

Læs mere om meddelelsesformater her
Læs mere om brugen af attentionformat her