Kom i gang med NemSMS

Med NemSMS kan din myndighed hurtigt, nemt og sikkert udsende sms-beskeder til borgere og virksomheder med eksempelvis påmindelser om en aftale eller en svarfrist.

NemSMS er en fællesoffentlig sms-løsning, der giver offentlige myndigheder mulighed for at sende sms-påmindelser til borgerne, så de ikke risikerer at glemmer frister, møder og undersøgelser. 


Hent vejledning: Introduktion til NemSMS (pdf)
Nedenfor kan myndigheder læse mere om, hvordan du kan integrere til NemSMS i din myndighed. Der findes forskellige måder, hvorpå du kan integrere til NemSMS. Man kan eksempelvis tage udgangspunkt i en dyb integration, hvor NemSMS-påmindelser udsendes automatisk fra et bookingsystem. Derudover kan udsendelse også ske via ad-hoc-NemSMS’er, fra eksempelvis Outlook, men der findes på nuværende tidspunkt ingen vejledning til denne løsningsmodel. 

Her på siden kan du finde mere information, om hvordan du bedst kommer i gang med at anvende NemSMS. 

Som myndighed kan du med fordel overveje følgende fire punkter i forbindelse med implementeringen af NemSMS i din myndighed.

  1. Arbejdsgangsbeskrivelser
  2. Analyse af it - valg af løsning
  3. Intern kommunikation
  4. Evaluering og gevinstrealisering  

Ovenstående implementeringsproces er inspireret af Region Hovedstadens faktiske arbejde med integration til NemSMS.