Lokalt installerede nøglefiler udfases


I løbet af den kommende årrække vil medarbejdersignatur med lokalt installerede nøglefiler blive helt udfaset. Nøglefilerne kan enten være installeret direkte på brugernes pc, eller de kan være tilknyttet lokale it-systemer.

Organisationer, der benytter lokalt installerede nøglefiler, opfordres til at begynde at planlægge de ændringer, udfasningen vil betyde.

Nøglefilerne udfases i forbindelse med overgangen til den løsning, som skal efterfølge den nuværende NemID-løsning. Det forventes at ske fra medio 2020.

Udfasningen er besluttet af stat, regioner og kommuner. Baggrunden er, at løsningen ikke lever op til fremtidens krav om sikkerhed. Samtidig er der store omkostninger forbundet med vedligeholdelse og opdatering ifht. lokalt installeret software.

Der vil i fremtiden være andre mulige autentifikationsmekanismer end de lokalt installerede nøglefiler. Det gælder fx nøglefiler, der er opbevaret på lokale signaturservere (LSS) eller det kommende MitID koblet til cvr-nummer, der med fordel kan tilgås via NemLog-in platformen.

Læs mere på digitaliser.dk om at vælge det rette sikringsniveau.

Læs det åbne informationsbrev om udfasningen (pdf)

Yderligere information

Læs mere om de kommende infrastrukturløsninger  (pdf)

Spørgsmål er velkomne på NL3@digst.dk