Relevant materiale

Der er udarbejdet en række forskellige rapporter, analyser og andre materialer i forbindelse med næste generation NemID.

Rapporterne og analyserne er del af analyse- og beslutningsgrundlaget for en fremtidig løsning.

2017

Maj

Med lanceringen af MitID-løsningen vil der blive foretaget nogle ændringer i infrastrukturen. Ændringerne kan have en række konsekvenser for de tjenesteudbydere, der er tilsluttet NemLog-in.

Det er Digitaliseringsstyrelsens ambition, at ændringerne skal have en så minimal indflydelse på tjenesteudbyderne som muligt. Vi har derfor indledt en dialog med de tjenesteudbydere, der i dag er tilsluttet NemLog-in. I den forbindelse er der udsendt information om snitfladeændringerne samt en faseplan til tjenesteudbyderne.

Læs mailen, der er sendt til tjenesteudbyderne (pdf)

Se bilag om OIOSAML attributter (pdf)

Se faseplanen (pdf)

Udbud af MitID afvikles parallelt med udbud af NemLog-in3, og vi arbejder løbende på at sikre, at planerne i MitID og NemLog-in3 hænger sammen.  


2016

December

Læs mere om partnerskabet mellem Digitaliseringsstyrelsen og de danske pengeinstitutter.

Juni

Digitaliseringsstyrelsen har afholdt et informationsmøde for potentielle leverandører om bl.a. næste generation NemID.



Præsentation skitserer den offentlige sektors forretningsbehov samt foreløbige skitser til den kommende arkitektur - både ift. næste generation NemID til borgere og til virksomheder samt næste generation NemLog-in. Informationsmødet er afholdt som led i forberedelsen af den tekniske dialog med markedet vedr. de kommende udbud.

April

Som led i forberedelserne til næste generation NemID er der udarbejdet en kort introduktion på engelsk til både den nuværende NemID-infrastruktur og de overordnede behov og forventninger til næste generation NemID.

2015

April

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med de fællesoffentlige parter og med bistand fra Rambøll Management udarbejdet en rapport, der bl.a. opstiller tre scenarier for en fremtidig løsning. Rapporten samler også op på hele foranalysen for næste generation NemID. Se rapporten her:



Januar

Digitaliseringsstyrelsen har afholdt to workshops med en lang række parter om muligheder, bekymringer og behov i relation til næste generation NemID. Målet var at få en åben diskussion og konkrete input til projektets analysefase. Se materiale fra workshops:

Materiale fra eksternt review:

2014

November-december

Rambøll Management har udarbejdet en rapport, der bl.a. beskriver tekniske og sikkerhedsmæssige elementer ved en kommende løsning. Se rapporten her:

Digitaliseringsstyrelsen har afholdt en indledende teknisk dialog med markedet. Se materialet her (på dansk og engelsk):

Regionerne har derudover udarbejdet to analyser, der bl.a. afdækker regionernes anvendelse af den eksisterende løsning og udfordringerne knyttet til denne anvendelse. Analyserne afdækker også regionernes behov i forbindelse med en fremtidig løsning. For mere information kontakt venligst seniorkonsulent Hans Henrik Bøttger, Region Midtjylland på hans.boettger@stab.rm.dk.

Erhvervsstyrelsen har endvidere udarbejdet en analyse, der afdækker udfordringer med NemID på virksomhedsområdet.



Du kan se analysen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Oktober

Rambøll Management har udarbejdet en rapport, der beskriver brugere og interessenters forretningsmæssige behov og analyseret erfaringer med den eksisterende løsning. Det er en del af for-analysens første fase. Se rapporten her:

Juni-august

I sommeren 2014 blev der afholdt en bred offentlig høring om fremtidens NemID. Se høringsnotat og høringssvar her:

Digitaliseringsstyrelsen har foretaget en analyse af brugernes behov og ønsker til næste generation NemID som led i for-analysens første fase. Analysen opsamler brugernes erfaringer på baggrund af en række workshops og fokusgruppeinterviews med forskellige brugergrupper, der anvender NemID. På baggrund af de afholdte fokusgruppeinterviews blev der udarbejdet en række koncepter for næste generation NemID. Se brugeranalysen her: