NemHandel og offentlige myndigheder

Alle offentlige myndigheder skal kunne modtage og sende elektroniske forretningsdokumenter ved hjælpe af NemHandel.

NemHandel giver offentlige myndigheder mulighed for at digitalisere hele indkøbsprocessen fra varekatalog og ordre til faktura (OIOUBL). Dette medfører også krav til sikkerheden i den internetbaserede infrastruktur (OIORASP), som myndighederne skal modtage og sende forretningsdokumenter igennem.

Krav til offentlige myndigheder  

Bekendtgørelserne om elektronisk afregning med offentlige myndigheder, stiller følgende krav:

  • Myndighederne skal kunne modtage OIOUBL-dokumenterne: faktura, kreditnota og rykker samt sende en forretningskvittering.
  • Myndighederne skal overholde OIORASP-standarden ved afsendelse og modtagelse af dokumenter.   
  • Myndighederne skal være registreret i NemHandelsregistret - så det er muligt for leverandørerne at se, hvilke OIOUBL-dokumenter myndigheden kan modtage, og finde den tekniske adresse de skal sendes til.

Se dine registreringer i NemHandelsregistret

Det er muligt at lave opslag med EAN- og CVR-nummer i NemHandelsregistret uden at være logget ind.

Se jeres registreringer på NemHandelsregistrets opslagsside.

Orienter dine vareleverandører

Den tidligere IT- og Telestyrelse har udarbejdet en folder til myndigheder, der skal orientere deres leverandører om NemHandel. Hent folderen i en printklar version (pdf).

Læs mere om bekendtgørelserne