Serviceorienteret infrastruktur (OIOSI)

I NemHandel bruges en Serviceorienteret Infrastruktur (OIOSI) til at håndtere udvekslingen af elektroniske regninger og andre e-handelsdokumenter.

Serviceorienteret Infrastruktur består af tre elementer:

  • Et NemHandels-register over brugere og serviceudbydere og deres endepunkter med tilhørende adresseringsmekanisme.
  • En webserviceprofil (OIORASP) – som er en såkaldt interoperabilitetsprofil. Profilen er en samling af webservicestandarder med udgangspunkt i specifikke forretningsmæssige krav til sikkerhed og pålidelighed. Profilen benytter sig af både HTTP og SMTP i transportlaget.
  • En PKI-certifikatinfrastruktur baseret på OCES (Offentligt Certifikat til Elektronisk Service). Du skal bruge en medarbejdersignatur til at oprette dig i NemHandels-registret og et såkaldt funktionscertifikat til at kryptere dokumenterne, når du afsender.