Hvad er kravene til de offentlige myndigheder i rollen som leverandør?

I rollen som leverandør skal de offentlige myndigheder som udgangspunkt sende elektroniske fakturaer i OIOUBL-format.

Som leverandør skal de offentlige myndigheder som udgangspunkt sende elektroniske fakturaer i OIOUBL-format, med mindre de ud fra en økonomisk betragtning kan argumentere for, at det er billigere at sende fakturaerne på papir.

I rollen som leverandør vil den offentlige myndighed kun være forpligtet til at kunne sende Faktura og Kreditnota (BillingBasic -NES Profile 5).

Når de optræder i rollen som leverandør er det ikke nødvendigt at de offentlige myndigheder registrerer sig i NemHandelsregistret, da man som leverandør i profilen BillingBasic ikke skal modtage dokumenter, kun sende.