Hvad betyder: ”Det valgte EAN-nummer kan ikke modtage NemHandel-fakturaer”, på fakturablanketten?

Fejlmeddelelse: "Det valgte EAN-nummer kan ikke modtage NemHandel-fakturaer. Kontakt din offentlige kunde for at få bekræftet at EAN-nummeret er korrekt og aktivt i NemHandelsregistret”.

Hvis du bruger fakturablanketten på virk.dk og får ovenstående fejlmeddelelse, skyldes det sandsynligvis, at din kunde ikke er registret rigtigt i NemHandelsregistret.  

Fejlmeddelelsen betyder at du skal tage kontakt til din kunde direkte, og få oplyst om du sender til det rigtige EAN nummer, og om de er klar til at modtage NemHandel. Hvis din kunde er en offentlig myndighed, er de forpligtet til at være registreret i NemHandelsregistret, og til at kunne modtage via NemHandel. Hvis din offentlige kunde endnu ikke er klar, bliver I nød til at aftale indbyrdes, hvordan de skal modtage fakturaer, indtil de er klar og registreret rigtigt.

Har du ikke fået denne fejlmeddelelse før, på det pågældende EAN-nummer, skyldes det, at der er blevet lukket for den tekniske løsning der, i en overgangsperiode, sendte NemHandelsfakturaer videre til de offentlige myndigheder, der ikke var registreret i NemHandelsregistret.