Udbud af fremtidens Digtal Post

Digitaliseringsstyrelsen har offentliggjort udbudsmaterialet vedrørende Næste generation Digital Post og inviterer hermed leverandører til at læse materialet og byde ind på opgaven.

Digitaliseringsstyrelsen udbyder nu fremtidens Digital Post-løsning, der skal erstatte den nuværende løsning, som offentlige myndigheder i dag anvender til sikkert og digitalt at sende uafviselig information til borgere og virksomheder.

Udbudsmaterialet er offentliggjort her på EU's hjemmeside for udbud TED (Tenders Electronic Daily)

Anskaffelse af løsningen sker efter udbud med forhandling inklusiv en prækvalifikation. Processen fremgår ligeledes af linket ovenfor.

Interesserede leverandører inviteres til informationsmøde d. 11. december 2017 i DGI-byen. Du kan læse mere og tilmelde dig informationsmødet, ligeledes via linket ovenfor.