Lov og bekendtgørelse

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en bekendtgørelse, der retter sig mod borgere, der af forskellige årsager ikke kan anvende digital post og derfor kan anmode om at blive fritaget.

En fritagelse betyder, at borgeren fortsat modtager sin post fra det offentlige på papir. Det er kommunerne, der administrerer fritagelsesordningen.

Læs bekendtgørelsen her.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en bekendtgørelse om fritagelse af virksomheder, der kun kan blive fritaget, hvis de er hjemmehørende på en adresse, hvor det ikke er muligt at få bredbåndsforbindelse med min. 512 kbit/s downstreamhastighed. Det er ligeledes kommunerne, der administrerer fritagelse af virksomheder.

Imødekomne fritagelser bliver videregivet til den tilmeldingsliste over digitale postmodtagere, som myndighederne abonnerer på forud for udsendelse af breve. Af tilmeldingslisten kan en myndighed ikke se, om en borger ikke optræder på listen fordi borgeren er fritaget eller fordi borgeren slet ikke er omfattet af lov om digital post.

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne, der nærmer gennemgår bestemmelserne i bekendtgørelsen, sammen med en vejledning for de kommunale medarbejdere, der skal arbejde med fritagelse af borgere samt en vejledning i, hvordan fritagelsesmodulet i administrationsdelen af Digital Post fungerer.

Vejledning til kommunerne om fritagelsesbekendtgørelsen (pdf)