Forudsætningsprojekter

Som en del af den landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL er der blevet igangsat en række forudsætningsprojekter nationalt, regionalt og kommunalt.

Parallelt med arbejdet i landsdelsprogrammerne er der igangsat en række nationale og tværregionale/tværkommunale forudsætningsprojekter, der skal styrke det økonomiske, faglige og tekniske grundlag for udbredelsen af telemedicin til borgere med KOL. 

Modning af infrastruktur

Udbredelsen af telemedicin til borgere med KOL er afhængig af en stærk it-infrastruktur. Den nuværende infrastruktur, som telemedicin skal basere sig på, består af en række komponenter, der skal sikre, at data kan opsamles lokalt samt deles og integreres med relevante fagsystemer i regioner, kommuner og almen praksis. 

Der er etableret et fællesoffentligt forudsætningsprojekt, der skal afprøve og sikre produktionsmodning af infrastrukturens forskellige elementer, så den kan tages i brug i de lokale telemedicinske løsninger i landsdelsprogrammerne. 

Læs mere om modning af infrastruktur

Sundhedsfaglige anbefalinger

Der er blevet gennemført et forudsætningsprojekt, der har udarbejdet vejledende sundhedsfaglige anbefalinger for inklusion af borgere til telemedicin. Projektet, der var forankret i Sundhedsstyrelsen, havde desuden til formål at sikre standardisering af det telemedicinske indhold i udbredelsen. 

Læs mere om de sundhedsfaglige anbefalinger

Service-, support- og logistikfunktioner

I landsdelsprogrammerne skal der etableres en model for professionel understøttelse af service, support og logistik. Modellen skal sikre, at de sundhedsfaglige medarbejdere ikke skal bruge tid på teknisk og praktisk håndtering af udstyr. 

Som følge af dette er et tværregionalt/tværkommunalt forudsætningsprojekt igangsat med henblik på etablering af de nødvendige service-, support- og logistikfunktioner. 

Læs mere om service-, support- og logistikfunktioner

Beregning af ny business case

I foråret 2015 blev der beregnet en foreløbig business case for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Med udgangspunkt i ny forskningsdata, der er blevet tilgængelig, er der beregnet en revideret business case. Den nye business case stratificerer blandt andet efter subgrupper af borgere med KOL. 

Læs mere om den reviderede business case