Velfærdsteknologi i plejebolig i Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune er flere plejeboliger renoveret eller nyopført med en række velfærdsteknologiske løsninger bl.a. robotstøvsugere, toiletter med skylle- og tørrefunktion, automatisk styring af lys på badeværelset samt omgivelseskontrol i form af døre- og vinduesåbnere og gardinautomatik. 

Der er imidlertid begrænset viden om, hvorvidt de velfærdsteknologiske løsninger egentlig har de forventede positive effekter i form af øget livskvalitet for borgeren, forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne og økonomiske gevinster. Der gennemføres en evaluering af den implementerede velfærdsteknologi i 495 af kommunens plejeboliger. 

Evalueringen skal bidrage til at kunne besvare, bl.a. hvad velfærdsteknologierne betyder for borgerne i deres hverdag, og hvilken betydning de har på medarbejdernes tidsforbrug og for kommunens økonomi. Projektet er forankret i Center for Frihedsteknologi i Aarhus Kommune.