For tilskudsmodtagere

I regi af Strategi for digital velfærd har Fonden for Velfærdsteknologi ydet tilskud til projekter, der afprøver fremtidens velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger.

Fonden har ydet tilskud til afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger i regi af den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd som regeringen, KL og Danske regioner sammen lancerede i september 2013.

For at sikre fremdrift i den nationale udbredelse af velfærdsteknologi og telemedicin er der behov for solide evalueringer fra afprøvningsprojekter. Disse gør kommuner og regioner i stand til at lære af hinanden og kan udgøre grundlaget for beslutning om eventuel national udbredelse. Derfor har Fonden for Velfærdsteknologi ydet tilskud til projekter, der har til formål at styrke kommuner og regioners beslutninger om investering i velfærdsteknologi ved at gennemføre evaluering af strategisk udvalgte demonstrations- og storskalaprojekter. Projekterne afprøver ny teknologi og tilvejebringer evalueringsbaserede implementeringsanvisninger.

Det er i øjeblikket ikke muligt at søge om tilskud. 

I menuen til venstre findes information om tilskudsvilkår, herunder projektredskaber og lovgrundlag, som du får brug for, hvis du allerede har modtaget tilskud fra Fonden for velfærdsteknologi