Standardfrase til dokumentleverandører

Vi har skrevet en standardfrase til kontrakter til leverandører af rapporter o.l. samt en opfordring, der kan bruges ved brugergenereret indhold. I er alle velkomne til at bruge (og ændre, hvis behovet er der) fraserne.

Krav til leverandører

"Dokumenter, der indgår i leverancen, skal leveres i tilgængelig form og format, jf. WCAG 2 AA. Det vil bl.a. sige, at de skal være korrekt opmærkede (overskrifter, lister, tabeller o.l.) og indeholde beskrivende alternative tekster til billeder og illustrationer i den udstrækning dokumentformatet tillader det. I forhold til ikke-redigerbare dokumenter foretrækkes dokumentformatet PDF/A-1a." 

Ved høringsvar og andet brugergenereret indhold

"Vi arbejder for, at digital information er tilgængelig for så mange som muligt. Vi vil derfor opfordre til, at dokumenter indeholdende høringssvar mv. fortrinsvist leveres i tilgængelig form og format, jf. WCAG 2 AA. Dette indebærer bl.a. korrekt opmærkning af overskrifter, lister, tabeller, o.l., samt beskrivende alternative tekster til billeder i den udstrækning dokumentformatet tillader det. I forhold til ikke-redigerbare dokumenter foretrækkes dokumentformatet PDF/A-1a."