Metode

Kortlægningerne er gennemført som en kombination af automatiske og manuelle valideringer af konsulenter med speciale i tilgængelighed, samt en rutineret bruger af skærmlæserprogrammet JAWS. I 2008 blev WCAG 1.0 benyttet

Den kvantitative undersøgelse - retningslinjerne

Grundlaget for den kvantitative del af kortlægningen er de såkaldte WCAG 2.0 retningslinjer. Der er tale om samtlige prioritet 1 og prioritet 2 krav fra retningslinjerne samt html og css overholdelse.

Tilsammen indgår der således 9.040 testcases i denne del af kortlægningen (226 netsteder × 40 succeskriterier = 9.040).

Det bør nævnes, at succeskriteriet som omhandler Forhindring af fejl (WCAG 3.3.4) kun kan testes i begrænset omfang, da det i mange tilfælde kræver særlig adgang at tilgå det nødvendige indhold.

Den kvalitative undersøgelse

Den kvalitative vurdering søger at give et mere praktisk billede af brugeres oplevelse af tilgængeligheden. Formelle brud på tilgængeligheden kan i nogle tilfælde ikke mærkes af brugere, i nogle tilfælde vil brudene være forstyrrende for brugere, og i atter andre tilfælde vil brudene være af en karakter, som skaber alvorlige tilgængelighedsproblemer for brugerne.

Brugeroplevelsen afhænger dels af hvilke tilgængelighedsproblemer, der er tale om, og om tilgængeligheds-problemerne vedrører centrale eller hyppigt anvendte funktioner eller væsentligt indhold. Det har også betydning for brugeroplevelsen, hvor udbredte tilgængelighedsproblemerne er på netstedet.

I den kvalitative undersøgelse vurderes brudenes alvorsgrad, og det vurderes endvidere, hvor udbredt problemet er: er det et enkeltstående problem, et sjældent tilfælde (en ”smutter”), er det et hyppigt problem eller er det et globalt problem?

Den kvalitative vurdering opererer med følgende kategoriseringer:

  • God tilgængelighed: netstedet har ingen eller få formelle tilgængelighedsfejl og har ingen alvorlige tilgængelighedsproblemer.
  • Jævn tilgængelighed: netstedet har nogle formelle tilgængelighedsfejl, men få eller ingen alvorlige tilgængelighedsproblemer med væsentlige funktioner og/eller væsentligt indhold.
  • Mangelfuld tilgængelighed: netstedet har adskillige formelle tilgængelighedsfejl og flere væsentlige funktioner og/eller væsentligt indhold, som ikke kan bruges af en eller flere brugergrupper.
  • Dårlig tilgængelighed: netstedet har mange formelle tilgængelighedsfejl og mange alvorlige tilgængelighedsproblemer med væsentligt indhold, som udelukker en eller flere brugergrupper.

Automatiseret validering

For de succeskriterier, hvor det er muligt at foretage en automatisk validering, er følgende metoder og værktøjer anvendt:

  • HTML/XHTML validering. Automatisk validering af den anvendte markup på netstedets sider for at undersøge, om koden indeholder syntaksfejl. Til formålet er anvendt SortSite 3 fra Electrum.
  • CSS validering. Automatisk validering af netstedets (eventuelle) stylesheets for at undersøge, om koden indeholder syntaksfejl. Til formålet er anvendt W3C CSS Validation Service.
  • Tilgængelighedsvalidering. Automatisk validering af tilgængeligheden til netstedet. Til formålet er anvendt SortSite 3 fra Electrum.

Manuel validering

Der er foretaget en manuel vurdering af alle succeskriterier, bortset fra de kriterier, som vedrører HTML-validering og CSS-validering.

Tilgængelighedsekspert med forskellige værktøjer

Der er foretaget en gennemgang — succeskriterium for succeskriterium — på hvert enkelt netsted.

Til hjælp ved den manuelle vurdering er anvendt Web Accessibility Toolbar fra Accessible Information Solutions (AIS), Color Constrast Analyser, Web Developer og Accessibility Extensions til Mozilla Firefox, Color Constrast Analyser fra Snook, Color Constrast Analyser fra Jun, samt en række andre tilgængelighedsværktøjer.

Bruger (synshandicappet) med kompenserende teknologi

Der er desuden foretaget en overfladisk, manuel funktionstest af hvert netsted af en rutineret, blind skærmlæserbruger, som anvender skærmlæser, syntetisk tale og punktskrift.