Rapport om socialt udsatte og digital kommunikation

Huset Zornig har for Digitaliseringsstyrelsen lavet en undersøgelse af socialt udsatte og digital kommunikation. Formålet med undersøgelsen er at afdække respondenternes erfaringer, barrierer, ønsker og forslag til digital kommunikation med det offentlige.

Nogle af de vigtigste pointer fra undersøgelsen er:

  • Det er vanskeligt at generalisere om socialt udsatte ift. it-anvendelse og -færdigheder. Nogle socialt udsatte borgere har adgang til it og mestrer digital kommunikation, mens andre ikke gør. Der er ikke konsistens i dette mønster fordelt på kategorier af udsatte. Der er dog en tendens til, at yngre respondenter er mere positive over for digital kommunikation end ældre.
  • Respondenterne er i kontakt med det offentlige om en lang række forskellige emner og flertallet af respondenterne har adgang til en bærbar computer og en smartphone af varierende kvalitet. Samtidig er hovedparten af respondenterne i ringe grad indstillet på digital kommunikation med det offentlige og foretrækker det personlige møde i borgerservice, alternativt telefonsamtale. Dette begrundes bl.a. med, at der er bedre mulighed for at spørge ind til regler, formularer og processer.
  • Alle respondenter kender til NemID og 12 ud af de 15 har selv et NemID. Derimod er kendskabet til obligatorisk Digital Post begrænset.
  • Rapporten bekræfter den igangsatte og planlagte indsat over for målgruppen, herunder oplysning om Digital Post og fritagelsesmulighederne via bl.a. fysiske breve og mediekampagne. Yderligere bekræfter undersøgelsen behovet for dialog og samarbejde mellem det offentlige og organisationer, der arbejder med socialt udsatte. Digitaliseringsstyrelsen har kontakt til en række organisationer, der repræsenterer eller har tæt kontakt til socialt udsatte og har udarbejdet informationsmaterialer, som organisationerne kan anvende i vejledningen af deres brugere.

Socialt udsatte borgere kategoriseres i undersøgelsen som hjemløse, psykisk syge, unge uden netværk (fx tidligere anbragte), fattige (kontanthjælpsmodtagere, m.m.), indvandrere (med dårlige sprogkundskaber). Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews og er ikke repræsentativ, men fungerer som en stikprøve.

Undersøgelsesrapporten anvendes i Digitaliseringsstyrelsen i arbejdet med hjælp og vejledning til borgere, der har svært ved at kommunikere digitalt med det offentlige.

Du kan hente hele rapporten her (pdf)