Hvilke udenlandske eID skal anerkendes?

De eID, der skal anerkendes, vil stå på EU Kommissionens liste over anmeldte eID. Anmeldelsen sker efter de vedtagne procedurer i eIDAS, hvor det enkelte land demonstrerer og står inde for sikkerheden i deres nationale eID-løsning. Det kan være eID fra alle EU-lande samt EØS-lande. 

Læs mere om anmeldelsesprocedurerne her 

Indtil videre (19. september 2017) har kun Tyskland anmeldt sit nationale eID til EU-Kommissionen. Notifikation af det tyske nationale eID er netop blevet publiceret.

Læs notifikationen her

eIDAS regulerer følgende eID-typer: natural person, legal person og natural person representing a legal person. Det vil sige identiteter, der i store træk svarer til hhv. personligt NemID, virksomhedscertifikat og medarbejder-NemID. Anvendelsen af virksomhedscertifikat over landegrænser omfatter muligvis enkelte myndigheder, men det udestår fortsat at se en konkret brugssituation.

eID-gatewayen vil alene sende anmeldte eID videre til danske onlinetjenester (der kan på længere sigt aftales noget andet bilateralt med de andre nordiske lande som en pendant til den nordiske pasunion). Den videresendte adgangsbillet, SAML-token, vil indeholde oplysninger om, hvilken certifikattype der er tale om. Der vil kun udveksles certifikattyper på sikringsniveau betydelig eller høj.

Læs mere om sikringsniveauer på digitaliser.dk


Danske tjenester skal anerkende udenlandske eID, der står på EU Kommissionens liste over anmeldte eID.

Et eID kan både være et personligt eID og et medarbejder-eID.

eID-gateway sender kun anmeldte eID videre til de danske tjenester.