Cloudforum på digitaliser

Cloudforum er for alle, som er interesserede i at diskutere cloud computing eller blot vil vide mere om emnet. Cloudforum har sin base i cloudgruppen "Cloud computing i Danmark" på Digitalisér.dk.

Formålet med cloudforum er at gå dybere ned i de emner, der er relevante i diskussionen om cloud computing. Det er vigtigt, at vi får åbnet for dialogen om de muligheder og barrierer, der kan være ved at benytte cloud computing såvel i det private erhvervsliv som i den offentlige sektor.
 
Sikkerhed er fx. et emne, der bekymrer mange. Specielt her er det vigtigt, at vi deler erfaringer og spreder den viden, som findes på området. Derigennem skaber vi grobund for, at der udvikles løsninger, som kan leve op til de krav som stilles.
 
Dialogen er åben på Digitalisér.dk , hvor alle er velkomne til at deltage med spørgsmål og indlæg.

Cloudsessioner – vi mødes og deler erfaringerne

Udover dialogen på Digitalisér.dk afholder vi løbende en række cloudsessioner. Her vil vi mødes og diskutere forskellige emner i dybden, som er relevante for cloud computing. Arrangementerne bliver annonceret i cloudgruppen på Digitalisér.dk. Vi er altid åbne for ideer til emner, som kan være relevante at tage op.