Lovkrav til it-projekter

Statslige myndigheder skal følge en række krav når de gennemfører it-projekter

Krav til it-projekter

Alle it-projekter, uanset hvor lille eller stort budgettet er, skal anvende den fællesstatslige it-projektmodel. Hvis et it-projekt har et budget på mere end 10 mio. kr. er der desuden følgende krav til projektet:

  • Projektet skal risikovurderes af It-projektrådet
  • Der skal to gange om året indsendes en statusrapport om projektet til It-projektrådet
  • Der skal indsendes en projektafslutningsrapport til It-projektrådet ved projektets afslutning 
  • Der skal indsendes en gevinstrealiseringsrapport til It-projektrådet ét år efter projektets afslutning

Hvis budgettet er over 60 mio. kr. skal projektet desuden forelægges Finansudvalget. 

Budgetvejledning 2016

Kravene til it-projekter fremgår af Budgetvejledning 2016, pkt. 2.2.18, og gælder for statslige it-projekter igangsat efter 1. januar 2011:

It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger[...]

Ved opgørelsen af et projekts samlede udgifter skal medregnes udgifter til analyse, anskaffelse og gennemførsel, herunder udgifter til leverandører og rådgivere samt internt medgåede lønudgifter. Der medregnes alle udgifter frem til projektorganisationen nedlægges. Driftsomkostninger efter ibrugtagning medregnes derimod ikke i de samlede projektudgifter. Renteudgifter indgår heller ikke i opgørelsen af projektets samlede udgifter.

 

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres projekt er omfattet af kravene eller hvordan udgifterne skal beregnes, så ring eller skriv til Ministeriernes projektkontor.

It-projekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende it-løsninger.
(BV 2014, 2.2.18)

Udregning af udgifter og omkostninger