Kontor for data og arkitektur

Kontor for data og arkitektur bidrager til at skabe de fælles rammer for gode data og en effektiv deling af data, der skal muliggøre øget genbrug af data, vækst og innovation – og en nemmere og mere sammenhængende adgang til det offentlige for borgere og virksomheder.

Frem mod en sammenhængende offentlig sektor

Kontor for data og arkitektur arbejder for, at borgere og virksomheder oplever en sammenhængende kontakt med den digitale offentlige sektor. Det er ambitionen, at borgere og virksomheder kun skal aflevere oplysninger til det offentlige en gang – ”once-only”!

Fælles rammer bestående af styrings- og arkitekturmæssige principper, retningslinjer, standardisering og regulering er en vigtig forudsætning for denne ambition. I 2020 har vi derfor i kontor for data og arkitektur været med til at sikre, at der er:

  • Fælles principper, arkitektur og standarder der sikrer, at offentlige data er af en kvalitet, der understøtter genbrug, er veldokumenterede, er tilgængelige og kan deles effektivt.
  • Offentlige digitale infrastrukturer, der understøtter sikker og effektiv deling af data og dokumenter. Infrastrukturen skal understøtte relevante sammenhænge på tværs af myndigheder, domæner og internationalt, specielt i regi af EU.
  • En fællesoffentlig governance der sikrer, at principper, arkitektur, standarder og infrastruktur vedligeholdes, er opdateret og leverer på de forretningsmæssige behov.

Arbejdet har frem mod 2020 et stærkt afsæt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og sker i samarbejde med DR, KL og de statslige parter.


Portræt af Jens Krieger Røyen, kontorchef i Kontor for data og arkitektur"Data er et værdifuldt råstof, som vi skal værne om men også være villige til at bruge til at skabe bedre service, vækst og innovation i nye kontekster. Vi skal sætte baren højt - data skal kun indsamles én gang og vores tværoffentlige data-infrastrukturer skal være i verdensklasse."

Kontorchef i Kontor for data og arkitektur, Jens Krieger Røyen

Arbejdsopgaver for Kontor for data og arkitektur i 2016-2017

Kontor for data og arkitektur

  • sekretariatsbetjener styregruppen for data og arkitektur , der er ankerpunkt for koordination af fælles rammer for gode data og effektiv deling af data på tværs af initiativerne i digitaliseringsstrategien.
  • rådgiver de enkelte initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indenfor data og arkitektur. Formålet er både et kompetenceløft af nøgleressourcer og at understøtte udviklingen af bedre løsninger.
  • udarbejder i samarbejde med de fællesoffentlige parter en ny hvidbog om it-arkitektur i relation til datadeling, der kan understøtte arbejdet med arkitektur og data i initiativerne i digitaliseringsstrategien og i den offentlige sektor.
  • Udformer i samarbejde med de fællesoffentlige parter en referencearkitektur for data og arkitektur. Referencearkitekturen skal medvirke til at udpege områder for eksisterende og ønskværdige fælles standarder og infrastrukturer.
  • har ansvaret for at udvikle regler for data og begrebsmodellering, fælles sprog om datakvalitet og klassifikationer som i første omgang skal implementeres i en række initiativer.
  • har en central strategisk rolle indenfor arbejdet med ‘once-only’ og afsøgning af potentialer indenfor dette område.
  • vedligeholder overblik over principper, arkitektur, standarder og infrastruktur for gode data og datadeling