Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Stor interesse for konferencen Gode grunddata på vej

20-04-2016 Digitaliseringsstyrelsen

Den 1. marts 2016 afholdt Digitaliseringsstyrelsen konferencen Gode grunddata på vej sammen med en række samarbejdspartnere bag grunddataprogrammet i Industriens Hus.

Arrangementet var velbesøgt med deltagelse af 300 repræsentanter fra virksomheder, organisationer, kommuner, regioner og statslige myndigheder.  

Konferencen introducerede initiativerne i grunddataprogrammet og de forventede gevinster i den private og offentlige sektor. På konferencen blev der også lagt op til den kommende proces om overgangen til den nye datadistribution. 

Deltagere på konference

Programmet går nu ind i sin sidste fase frem mod midten af 2017 og brugerne af grunddata skal derfor til at forberede sig på at tage de bedre grunddata i brug. Samtidig har mange virksomheder og offentlige myndigheder, der endnu ikke kender til arbejdet med grunddata, vist stor interesse for at bruge grunddata til at skabe nye, bedre løsninger for kunder og borgere.

Formiddagens oplæg og paneldebat fokuserede på samarbejdet mellem den private og den offentlige sektor og potentialerne ved frie og bedre grunddata. Formiddagen bød også på en case fra virksomheden Septima om anvendelse af grunddata med fokus på bl.a. kortdata. 

Panelet grunddata konference

Eftermiddagens program fokuserede på indholdet og fremdriften i hvert delprogram om ejendomme, adresser, vand-, klima- og kortdata, virksomhedsdata, datadistribution (Datafordeleren) og den fælles datamodel på tværs af grunddataprogrammet. 

Konferencen viste stor interesse for arbejdet i de enkelte delprogrammer i grunddataprogrammet. Derfor afholder delprogrammerne nu uformelle informationsarrangementer, hvor interesserede kan høre mere om arbejdet.

  • Informationsmøde om virksomheder: 27. april 2016 kl. 9-11 hos Erhvervsstyrelsen. For info og tilmelding se mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. (Arrangementet er afholdt - link ikke længere aktivt)

  • Informationsmøder om fast ejendom, adresser, vand og klima, geografi, Datafordeleren og datamodellen: 23. maj 2016 i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Tilmelding og yderligere info på Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings hjemmeside.
Du kan finde oplæg fra konferencen og kommende aktiviteter på grunddataprogrammets hjemmeside grunddata.dk.