Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

 

Ny kampagne skal ruste danskerne til bedre it-sikkerhed

20-10-2015 Digitaliseringsstyrelsen

Stadig flere danskere udsættes for angreb fra hackere og it-kriminelle på nettet. Nu vil Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet, der repræsenterer bankerne i Danmark, gennem en fælles Facebook-kampagne rette fokus på, hvordan vi undgår at blive snydt på nettet.

Hvis ikke man vil give sit Dankort til en fremmed person i et storcenter, hvorfor så gøre det på nettet? Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet, der repræsenterer bankerne i Danmark, vil gennem kampagnen ’Sikker På Nettet’ ruste danskerne til at færdes mere sikkert på nettet.

 

”Flere og flere personer og virksomheder i Danmark bliver udsat for angreb fra it-kriminelle. Gennem kampagnen vil vi gøre opmærksom på begreber som phishing og ransomware og de gængse metoder, der gang på gang snyder danskerne. Formålet er at sikre, at borgere og virksomheder fremover er bedre rustet til at kunne undgå svindel på nettet, så vi kan skabe en fælles digital tryghed og tillid i befolkningen,” siger Cecile Christensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.

 

Kampagnen, der har Felix Smith som frontfigur, kører på Facebook/Digitaliseringsstyrelsen fra og med i dag og de næste tre uger frem. Se kampagnefilmen her.

 

Svarede på mail og mistede 19.000 kr.

Ifølge rapporten ’Befolkningens adfærd på nettet’ (2015) er 97 procent af befolkningen i Danmark på nettet, mens næsten hver tredje dansker er villig til at videregive personlige data på nettet.

 

Én af disse er 24-årige Maria Sønderskov fra Århus, der for nylig mistede 19.000 kr. efter at have modtaget en mail, der skulle forestille at komme fra en anerkendt hjemmeside, hun var medlem af.

 

”Jeg oprettede mig for nylig som bruger på hjemmesiden og fik efter kort tid en mail om, at jeg skulle opdatere mine kontooplysninger ved at svare på en mail. Det gjorde jeg så, men dagen efter ringede min bank og sagde, at der var hævet i alt 19.000 kr. fra tre udenlandske adresser i forskellige lande, og at de derfor havde spærret mit kort,” fortæller Maria Sønderskov.

 

Bankerne: Det er ikke et enestående eksempel

Finansrådet, der repræsenterer bankerne i Danmark, modtager dagligt henvendelser fra borgere og virksomheder med lignende oplevelser.

 

”De it-kriminelle er dygtige til at få beskederne til at ligne oprigtige henvendelser. Selv de unge, digitalt indfødte kan have svært ved at afkode beskederne, og det fortæller om omfanget af problemet. Derfor opfordrer vi alle borgere til at gå ind på www.borger.dk/sikkerpånettet og blive klogere på de forbehold, man bør tage,” siger underdirektør i Finansrådet, Michael Busk-Jepsen, og kommer med et godt råd:

 

”Der findes ikke virksomheder eller organisationer med gode hensigter, som vil bede om dine kontooplysninger eller dit NemID-nøglekort over mail eller SMS. Som hovedregel bør man aldrig trykke på et link eller indtaste oplysninger via en besked fra en ekstern virksomhed eller bank. Hvis

de vil kontakte dig eller modtage dine oplysninger, vil de i stedet henvise til forsiden på deres hjemmeside eller bede dig om at logge på din netbank,” fastslår Michael Busk-Jepsen.

 

www.borger.dk/sikkerpånettet kan du læse mere om kampagnen, der har Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet som afsendere.

 

Fakta: Det skal du være opmærksom på

  • Opbevar aldrig et billede af dit NemID-nøglekort på din telefon eller andre enheder.
  • Hold styresystemer og programmer opdateret.
  • Anvend sikkerhedsprogrammer (antivirus, antispyware, firewall mv.).
  • Tag altid backup af dine eksisterende filer.
  • Vær forsigtig med at åbne vedhæftede filer eller links, du får tilsendt uopfordret.
  • Brug sikre adgangskoder på mindst otte tegn, gerne flere. Koderne skal bestå af store og små bogstaver, tal og specialtegn.
  • Brug ikke samme adgangskode til forskellige tjenester, fx din mail og Facebook.
  • Følg ikke links i mails, der beder om fortrolige oplysninger.
  • Beskyt dine mobile enheder og trådløse netværk med en kode.
  • Hvis du bruger et ubeskyttet trådløst netværk, fx på en café, så indstil telefonen til at glemme det, når du er færdig med at være på nettet.

Kilde: DKCERT, Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet

Tallene i pressemeddelelsen er baseret på rapporterne ’Befolkningens adfærd på nettet’ (2015), ’Borgernes informationssikkerhed (2015)’ og ’DKCERT Trendrapport (2014)’.