Kort om NemHandel

NemHandel er en offentlig udviklet teknologi, der digitaliserer hele forretningsprocessen fra varekatalog og ordre til faktura.

NemHandel gør det nemt for virksomheder at sende elektroniske forretningsdokumenter sikkert via internettet. Fx er det muligt at sende elektroniske fakturaer til offentlige myndigheder. 

Alle offentlige myndigheder og institutioner kan modtage fakturaer fra NemHandel. Det er også muligt for virksomheder at bruge NemHandel, når de handler med hinanden.  

NemHandel består af tre elementer:

  1. En infrastruktur baseret på åbne standarder (OIORASP) - som gør det muligt at udveksle e-handelsdokumenter sikkert og pålideligt via internettet.
  2. Et format for elektronisk regning (OIOUBL) - som giver mulighed for at digitalisere hele forretningsprocessen fra varekatalog og ordre til faktura.
  3. Et NemHandelsregister over brugere og serviceudbydere - hvor du kan se, hvem der kan modtage og sende forskellige e-handelsdokumenter.

Handler din virksomhed med det offentlige, skal I understøtte standarderne i NemHandel (OIOUBL).  

Gratis NemHandel eller betalingsløsning

Har din virksomhed ikke et økonomisystem med indbygget NemHandel, kan du gratis bruge Fakturablanketten på Virk.dk. Derudover tilbyder flere it-leverandører NemHandelsløsninger, hvor du mod betaling kan sende NemHandelfakturaer.

Læs mere om NemHandel til virksomheder

Mere om NemHandel

På Nemhandel.dk kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang med NemHandel. Her kan du også se forskellige virksomheder fortælle om deres erfaringer med NemHandel.

Gå til Nemhandel.dk

Se video om NemHandel